Forvandlingens højtid, Brødfest, Lugnasadh - 1. august

Forvandlingens højtid blev af kelterne kaldt Lugnasadh eller Lammas. Ordet kendes senere som "Hlaf-messe" eller simpelthen Brødfesten. Kelterne kaldte også højtiden Selefesten efter Sul, visdommens frugtsommelige gudinde. Man frembragte en korndukke af de første kornaks og lod dette være et offer til det høje. Det er en skik, som kendes også i kristne variationer. Denne overgangens tid for transformation eller metamorfose markerer med andre ord høstens begyndelse, hvor kornmarkerne begynder at modnes og træerne bære frugt. Tidligere blev førstegrøden på dette tidspunkt ofret til Gud, deraf navnet "Loaf Mass", brødmesse. Højtiden er forbundet med fuldmånefesten i Løvens tegn, og for menneskets vedkommende markerer den kulminationen på den voksende lysforvandling, der giver markerne deres gyldne glød.

Mennesket er her bestemt til at fremstå som en sand indviet, der kan udtrykke præstekongens kvaliteter. For sjælens bestræbelser har blomstret og baret frugt. Denne frugt bærer i sig sæden til den udødelige bevidsthed og dermed Kristi herlighed. Menneskets liv er helt og aldeles overgivet i tjeneste for at vejlede og illuminere det samfund, der erkender og vælger det som dets konge. Kongeværdigheden indebærer også, at folkets trængsler må bæres og deles. Det er med andre ord højtiden, hvor årets førstegrøde ofres på "Den Allerhøjestes alter", for Kongen er tjeneren. Det er tiden til at overgive sig i tjeneste, så arbejdet kan bringes til ende. Brødet må deles, så alle får del i Christos, men først efter at det er blevet ofret i Guds-tjeneste. Alle kræfter er nu vendt mod handling, så det sidste store skridt kan tages. Det skridt, der gør værket fuldbragt.