Genfødslens højtid, Kristmesse, Geerah - 21. december

Genfødslens højtid ved midvinter fejrer vintersolhvervet, hvor Solen, der er blevet svagere og svagere og er kommet til syne lavere og lavere på himlen hver dag siden midsommer, standser sin tilsyneladende kurs mod endelig forsvinden, gør pause i tre dage, for så igen at begynde at løfte sig højere på himlen dag for dag.

Nætterne, som har vokset sig længere på bekostning af dagslyset, og som har truet med udslettelse af alle livsformer i det fuldstændige og vedvarende mørke, begynder nu endelig igen at blive kortere, samtidig med at dagenes vækst genskaber lys, varme og vitalitet til den kolde verden. Denne højtid er Kristmessen, hvor Guds kærlighed og lys igen sendes til verden for at frelse fra dødens grav, genløse og genoplive naturen og stimulere den til åndens fornyede manifestationscyklus. I Vesten fejrer vi denne højtid på vintersolhvervets tredje dag, hvor lyset først begynder at tiltage. Det er dagen, hvor Horus barnet genfødes i de egyptiske mysterier, ligesom Jesusbarnet i de hebraisk - kristne mysterier og Iacchos-Dionysos i de orfiske mysterier

Genfødslens højtid, hos kelterne kaldt Geerah, er intimt forbundet med den jomfruelige undfangelseshøjtid, der går et par uger forud for Julen. Vor Frues undfangelse handler om Jordens, vore hjerters og legemers forberedelse og renselse, så de kan blive en fuldkommen eller ubesmittet bolig, hvori sæden, bade den naturlige og den åndelige, på rette vis kan spire og påbegynde den vækst, der manifesterer den skjulte arketype eller iboende and. Det er spiringen, som er forbundet med vintersolhverv og Kristmesse, Kristusbarnets fødsel i sjælens rene eller jomfruelige hjerte. Det gamle nordiske navn "jul" viser hen til, at højtiden rar livets hjul til at dreje. Den store cyklus tager sin begyndelse. Hjertets sæd spirer i den mørke hule. I stalden eller grotten fødes Solbarnet i midnatstimen.