Myternes vingesus blæser ved Værløse

Et af historiens mest berømte krigstogter fandt sted for 3236 år siden, og ifølge John Esse Larsen tog det udgangspunkt i Værløse, ved Furesøen og i Hareskoven. Velkommen til krigen mod Troja, der lå i Tyskland, velkommen til Værløse og Lynge og til en fantastisk rejse. Om den skal foregå i fantasiens verden eller ude i Hareskoven, for at lede efter borgbyen Mykene, det afgør du selv

Af Lise Dakinah

Him1en er kulsort. Ikke en eneste stjerne lyser op, og månen er gemt bag skydækket. Der er helt vindstille, men luften sitrer af utålmodig venten på tegnet, der skal komme denne lune septembernat. 392 skibe fra 42 byer i Nordsjælland ligger parat. Kong Menelaosfra Sparta (Lynge) ligger klar med 60 skibe. Fra Itaka (Odsherred) er hærføreren Odysseus' skibe ankommet for flere dage siden.

De har sejlet og roet skibene fra Roskilde Fjord, gennem Græse Å, videre gennem vandløb til Bure Sø, Bastup Sø og ligger nu lige efter indsnævringen mellem Farum Sø og Furesø.

Krigstogtet mod Troja kan tage sin begyndelse, hvis bare vinden vil komme. Firs skibe fra Argos og Tuyns (Værløse) og syv andre byer er trukket op på søbredden med stævnen i vandet. Klar til at blive sat i søen.

Skibene fra Mykene, den velbefæstede kongsstad, der i dag hedder Værløse og ti andre byer har hundrede skibe. De venter på kong Agamemnon fra Mykene. Hærførere, soldater, roere, kong Menelaos og mange andre hærførere. Alle venter.

Så kommer skriget. Det skærer gennem luften. Et højt og vildt skrig fra dødsstødet efterfulgt af et svagt skrig. Agamemnon har ofret sin ældste datter. For at få en god vind.

Lyden af hestehove kommer nærmere. Raslen af metal, der slår mod metal. Aganiemnon er kommet fulgt af de to sidste krigere.

Skibene skubbes i vandet. En svag rødmen over horisonten minder om, at dagen snart er på vej.

Så kommer et vindpustet, der følges op af et andet. Vinden er kommet, Artemis har hørt deres bøn. Et jubelråb fra tusinder af struber stiger til vejrs. Sejlene sættes et efter et. Krigstogtet mod Troja kan begynde.

Od Isse og John Esse
Siden realskolen i Horsens har John Esse Larsen været fascineret af historien om Odysseus, der er med i krigen mod Troja. Han mener at have fundet frem til, at borgbyen Mykene lå i Hareskoven.

Beviset er den 26 kilometer lange stensatte jordvold, man kan finde derude. Ifølge John Larsen er det resten af den kampestensmur, der omkransede Mykene, Argos og Tuyns, oldtidsbyerbyer der ellers er at finde som arkæologiske udgravninger på halvøen Peloponnes i Grækenland.

Hærføreren Odysseus, som er hovedpersonen i sagnet Odyssen, er ifølge john Larsen født i
Odsherred, der for 3000 år siden var en ø og hed Od. Da Odysseus nogle gange bliver kaldt Isse er det nærliggende at tro, at navnet stammer fra Od Isse.

Det er i hvert fald titlen på den bog, John Esse Larsen snart går i gang med at skrive: "Odysseus - Isse fra Od".
- For to år siden cyklede jeg fra Frederikssund til Øresund langs med vandløb og søer og
kunne pludselig se, at her var vandvejen for de omkringliggende byer, der i dag hedder Græse, Slangerup, Lynge og Lyngby. Vedbæk, der ligger lidt længere mod nord, var Athen, fortæller John, der er 64 år og i dag bor i Malmø.

Det er en stor tanke, som han kalder det, at flytte den græske mytologi til Nordsjælland, men om ikke andet håber han, at sommerturister og borgere i Værløse kan få en sjov og spændende oplevelse ved at gå på jagt efter det sagnomspundne Mykene ude i Hareskoven.

Ifølge John Esse Larsen lå borgbyen Mykene ude i Hareskoven